227 nye uddannelsesaftaler indgået i juni

I forhold til sidste år er antallet af nye uddannelsesaftaler på elektrikerområdet faldet en smule

Der blev i juni indgået 227 nye uddannelsesaftaler på elektrikerområdet. 22 elever blev optaget i skolepraktik.

Praktikpladser nye aftaler juni 2019

Tallene fremgår af den nye praktikpladsstatistik fra Undervisningsministeriet. Statistikken er netop begyndt at udkomme igen efter en længere pause forårsaget af valget.

Samlet er der til og med juni i år indgået 1.131 nye aftaler med elektrikerlærlinge. Der er lidt færre end på samme tid sidste år, hvor der var indgået 1.187 nye aftaler.

Forskellen på de 56 skyldes ikke mindst juni-tallet: I juni 2018 blev der indgået 254 nye aftaler – altså 27 flere end i år.

Af de 227 aftaler indgået i juni i år var 90 af den korte type, som både Dansk El-Forbund og installatørernes egen organisation af flere grunde finder problematisk. 99 var ordinære aftaler, mens de øvrige var restaftaler.

Som altid er overvægten af mandlige lærlinge markant. Kun seks af aftalerne i juni blev indgået med kvinder – altså lidt over 2,6 procent.

Praktikpladsstatistik elektriker juni 2019 - aftaletyper

praktikpladsstatistik juni 19 kønsfordeling