Arbejdstilladelse i Norge

De norske myndigheder kræver dokumentation for arbejde som elektriker i Danmark, før der gives arbejdstilladelse til arbejde som elektriker i Norge.

Når du skal arbejde i Norge, skal du sende en ansøgning til Direktoratet for samfunnssikkerhet og beredskap (DSB). Du kan ikke få tilladelse til at arbejde før ansøgningen er færdigbehandlet. Behandlingstiden kan variere noget og kan desværre tage flere måneder.

Din ansøgningen skal indeholde oplysninger om:

  1. Dokumentation for beskæftigelse som elektriker i 2 år. Hver arbejdsgiver skal attestere ansættelsesforholdet. Arbejdets art og perioder skal påføres.
  2. Kopi af svendebrev skal vedlægges.
  3. CV skal vedlægges.
  4. Personoplysninger om adresse, mobil mv.

Ansøgningen sendes til: postmottak@dsb.no

Du kan finde yderligere oplysninger på Direktoratet for samfunnssikkerhet og beredskaps hjemmeside.