DI-pris til elektrikerlærling er en blåstempling

Der er masser af muligheder for elektrikerlærlinge i industrien – det viser lærlingepris fra DI

Den 25-årige prismodtager Max Ehlers Starup arbejder som elektriker på Bornholms Energi & Forsyning. Han rykkede fra Sjælland til Bornholm for en læreplads, og nu kan han altså også bryste sig af prisen som årets industrilærling på Bornholm. Han modtog nemlig i februar lærlingeprisen 2019 af DI-Bornholm.

Prisen er først og fremmest en anerkendelse af Max’ indsats.

Men prisen fra Dansk Industri er også en blåstempling af elektrikeruddannelsen og dens bredde. Bredden i den nye elektrikeruddannelse betyder nemlig, at lærlinge kan bruges i alle dele af industrien – også i mindre niche-virksomheder.

Og hvor der kan være elektrikere, kan der også være lærlinge. Så har I endnu ingen lærlinge på din arbejdsplads, så kan vi kun opfordre jer til at søge om at blive uddannelsesplads for en lærling.

Max Ehlers Starup modtog i februar DI-Bornholms lærlingepris 2019. Prisen modtag han blandt andet for sin store tekniske forståelse samt gode energi på arbejdspladsen. Og så har han også påtaget sig rollen som mentor for en ny elektrikerlærling. Tillykke til Max!

Læs også folderen:

Billede i nyhedsbrev: udsnit af foto fra DI Business, taget af Henrik Langgaard Lystbæk