Temaaften IBI - Intelligente Bygnings Installationer

Dansk El-Forbund Fyn afholder i samarbejde med WAGO temamøde i IBI - intelligente bygningsinstallationer.

 

Så vil du vide mere om:

  • - Status på intelligente bygningsinstallationer – IBI
  • - Åbne eller lukkede teknologier, Hot or Not IBI
  • - De mest brugte IBI-teknologier i erhvervsbyggerier og offentlige byggerier

- Måske du arbejder med IBI eller ønsker mere viden om IBI

Så er mødet lige noget for dig...

 

Siden Dansk El-Forbund første gang udgav bogen ”IBI Guide”, har der været en rivende udvikling indenfor IBI til erhvervsbyggerier og offentlige byggerier. Udviklingen har været drevet af et ønske om energibesparelser, mindre CO2-udslip og en øget komfort og tryghed for brugerne af bygningerne.

Dansk El-Forbund vil i samarbejde med WAGO give et indblik i, hvilken vej udviklingen er gået, samt nogle gode tips og tricks til hvad man skal være særligt opmærksom på, når man vælger, hvilken teknologi man bruger i sine installationer, for at opnå den mest økonomiske, men også den mest værdifulde løsning for bygherre og brugere.

Temamødet afholdes 20. marts 2019 i Odin Havnepark, Mødefabrikken lokale 5, Lumbyvej 17F, 5000 Odense C

Vi begynder kl. 17:00 og forventer at være færdig v. 20-tiden - alt efter deltagernes spørgelyst :-)

Temamødet er for alle medlemmer af Dansk El- Forbund.

Fagforeningen byder på lidt at spise, så tilmelding er absolut nødvendig.

Tilmelding sker via tilmeldingsknappen herunder til højre

- senest 15. marts 2019

Lokalafdeling: 
Fyn
Arrangementstype: 
Kursus
Dato: 
Onsdag, marts 20, 2019 - 17:00 to 20:30