Tillidsvalgt

Som tillidsvalgt – TR og AMR – spiller du en central rolle i kollegaernes arbejdsliv.

Du vil i dit tillidshverv som tillidsrepræsent eller arbejdsmiljørepræsentant møde mange muligheder, udfordringer og opgaver, og vi ved, at din rolle, især i starten, kan virke krævende og overvældende.

Derfor har vi her samlet en række informationer til dig som tillidsvalgt. Og med Dansk El-Forbunds grunduddannelse for tillidsvalgte kommer du godt fra start.

Husk også, at du altid kan kontakte din lokalafdeling for råd og vejledning.

Kom i gang som tillidsvalgt
Du skal anmeldes som tillidsvalgt

Er du blevet valgt som tillidsrepræsentant eller arbejdsmiljørepræsentant, skal du anmeldes. Når du er blevet lovligt anmeldt, vil din lokalafdeling kontakte dig, så du kan blive klædt på til dit nye tillidshverv.

Har du spørgsmål til anmeldelsen, skal du kontakte din lokalafdeling.

Du finder blanketten til at anmelde dit nye tillidshverv via linket her. Du skal logge ind med NemID eller selvvalgt adgangskode:

Forbundets grundkurser

Som tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant kan du deltage i forbundet grundkurser. De kan styrke dig i rollen som tillidsvalgt.

Fagbevægelsens Interne Uddannelser (FIU)

Fagbevægelsens Interne Uddannelser, FIU, er LO-forbundenes fælles kursussystem. Kursussystemet tilbyder uddannelse for dig bl.a. som tillidsvalgt.

For at deltage i den tværfaglige, videregående uddannelse for fagligt aktive, skal du have gennemgået alle forbundets grundkurser.

Enkelte kurser kan du deltage på uden at have gennemgået forbundets grundkurser – det kan f.eks. være arbejdsmiljøkurserne, hvis du er valgt som arbejdsmiljørepræsentant.

Ønsker du at deltage på et af forbundets FIU-kurser, skal du kontakte din lokalafdeling.

Obligatorisk uddannelse til AMR

Når du er valgt som AMR, skal du gennemføre den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse. Uddannelsen skal udbydes af certificerede undervisere.

Læs mere via linket nedenfor:

Nyhedsbrev til tillidsvalgte

Når du er anmeldt som tillidsrepræsentant eller arbejdsmiljørepræsentant, modtager du også forbundets digitale nyhedsbrev Online – Nyt til tillidsvalgte med nyheder målrettet dig som tillidsvalgt.

Online udkommer ca. 10 gange om året.

Er du tillidsvalgt, og modtager du ikke nyhedsbrevet? Så kan det skyldes, at du ikke er blevet anmeldt korrekt, eller at forbundet ikke har din rigtige e-mailadresse. I begge tilfælde er det vigtigt, at du kontakter din lokalafdeling.

Se tidligere udsendte nyheder via linket nedenfor: