Trives samarbejdet på din arbejdsplads?

Så nominér din arbejdsplads til CO-industris Samarbejdspris 2019

CO-industris Samarbejdspris 2019Det gode samarbejde trives heldigvis på mange arbejdspladser. Og det sætter CO-industri fokus på med samarbejdsprisen.

De er på jagt efter Danmarks bedste samarbejdsplads. En arbejdsplads, hvor samarbejdet mellem ledere og medarbejdere kører rigtig godt, og trivslen er i top.

Har I Danmarks bedste Samarbejdsplads?

Er du tillidsrepræsentant under Industriens overenskomst, kan du indstille virksomheden til samarbejdspladsprisen frem til 7. juni.

Prisen består af en statuette, et diplom, en kontant anerkendelse samt en masse omtale.

Kriterierne er brede, men udgangspunktet er samarbejdet i virksomheden samarbejdsudvalg. Det kan fx være et langvarigt godt samarbejde, hvor løsninger findes i fællesskab. Eller det kan være den ekstra indsats for at styrke det psykiske arbejdsmiljø eller løfte medarbejdernes kompetencer. Eller noget helt andet som har været med til at fremme trivslen og styrke virksomheden.

Når du indsender din nominering, deltager du samtidig i lodtrækningen om 5 x 5 kg bolsjer.

Sådan gør du

Frem til 7. juni kan du indstille din arbejdsplads på CO-industris hjemmeside. Her kan du udfylde et nomineringsskema.

Du kan også sende en sms til 1940 med teksten SAMPRIS + virksomhedens navn + sit eget navn. Så vil du herefter blive kontaktet for yderligere oplysninger.


De tidligere modtagere af CO-industris Samarbejdspris er Vestas Manufacturing A/S, Hammel, C.C. Jensen, Svendborg, Nordic Waterproofing, Vejen samt Herning Vand.